Tufteworkshop med danellanål på Trøjborg

    Tufteworkshop med Jane - Skab dit eget værk med danellanål

    Hej! Jeg hedder Jane Madsen, og jeg inviterer dig til en rolig og kreativ aften, hvor vi sammen skaber smukke tæpper med den manuelle tuftenål, Danellanålen. Denne workshop giver dig mulighed for at fordybe dig i et spændende gammelt håndværk, hvor du lærer at lave dit eget tuftede tæppe fra bunden. Det er en mere håndholdt oplevelse, hvor du kan komme helt ned i tempo og nyde processen.

    En meget begyndervenlig oplevelse
    Workshoppen er åben for alle fra 12 år og op, og ingen erfaring er nødvendig. Alle materialer er inkluderet i prisen – det betyder, at du får en ramme med lærred, en Danellanål og fri afbenyttelse af garn. Jeg sørger for grundig vejledning, så du trygt kan komme i mål med dit projekt. Hvis du har garnrester derhjemme, er du meget velkommen til at tage dem med og bruge dem i dit tæppe.

    Denne aften er perfekt for dig, der ønsker at udforske din kreative side og skabe noget unikt med egne hænder. Kom og vær med til en afslappende og inspirerende workshop, hvor vi sammen forvandler garn til fantastiske tæpper.

    Ønsker du at prøve kræfter med en elektrisk tuftemaskine? Så læs mere her

    Jeg glæder mig til at se, hvad du skaber!

    Dette er inkluderet

    3 timers tuftekursus
    Dit eget værk med dig hjem
    Te/kaffe plus lidt sødt

    Praktisk information

    Alle materialer og værktøjer er inkluderet i prisen, og hvis du har garnrester derhjemme, er du meget velkommen til at tage dem med og bruge dem i dit projekt.

    SoLab

    SoLab er din markedsplads, hvor din nye kreative passion starter. Vores forhåbning er, at du kommer godt fra start, når du kaster dig ud i at afprøve en ny kreativ færdighed. Vores værter holder små, intime workshops, hvor der er god tid til at spørge og gentage øvelserne…

    Leder du efter et skræddersyet event?

    Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

    Anmod om event