Broderiworkshop for begyndere i Viby, Aarhus

    En broderiworkshop for begyndere, og dem der vil igang igen.

    Denne workshop er primært for begyndere i broderiets verden. Men, har du ikke broderet i mange år er det også fint, for dig der vil i gang igen.

    Jeg, Dorthe Margrethe, står bag @Engletraad på Instagram, hvor sælger ud af mine broderikreationer. Helt generelt er jeg fortaler for, at benytte sig af materialer vi allerede har i hjemmet eller kan finde i genbrug. Dette afspejler mit kreative arbejde også i særdeleshed. Jeg viser blandt andet reuse m/broderi, syning med genbrug og syning med nye stoffer på Instagramprofilen. Derudover har jeg en livslang passion for det kreative, og både syer og maler ved siden af mine broderier.

    Hvad skal der ske

    På denne workshop lærer du grundlæggende teknikker omkring broderi og syr først forskellige sting på en "prøveklud" eller er du klar til det, så direkte på dit rigtige emne og bruger resten af tiden på dette.

    Vi starter med et blomstermotiv. Du vælger et motiv, af de blomster jeg har forberedt på en vandopløselig stabilisator og du vælger den/de farver der passer til dit blomstermotiv.

    Jeg vil guide dig igennem processen og du får dermed en forståelse af brugen af nål og tråd som broderi - og vi får liv i broderiet med de rigtige sting og farver.

    Jeg glæder mig til at brodere sammen med dig!

    Mvh Dorthe Margrethe

    Det siger andre: 

    "Jeg vil helt klart anbefale workshoppen til andre! Det var en sjov og lærerig oplevelse, og jeg skal helt sikkert igang med mine egne projekter herhjemme. Jeg har lært flere grundlæggende broderiteknikker, som jeg helt sikkert vil bruge fremover. Især den måde at skabe dybde og tekstur på, som jeg aldrig har prøvet før." - Trine Jensen

    Dette er inkluderet

    3 timers broderiworkshop for begyndere
    Materialer: Stofrest til broderiet, blomstermønster på vandopløselig stabilisator, broderinål til evig eje.
    Kaffe, the og lidt sødt

    Praktisk information

    Det er muligt at tilkøbe broderitråd i mange farver (en dukke), efter endt workshop for bare 10 kr.

    Broderitråden du benytter under workshoppen er gratis.

    SoLab

    SoLab er din markedsplads, hvor din nye kreative passion starter. Vores forhåbning er, at du kommer godt fra start, når du kaster dig ud i at afprøve en ny kreativ færdighed. Vores værter holder små, intime workshops, hvor der er god tid til at spørge og gentage øvelserne…

    Leder du efter et skræddersyet event?

    Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

    Anmod om event