Jeg inviterer dig hermed til et par hyggelige timer i selskab med mig, Trine fra @trinealslev.smykker. Jeg bruger de fleste af mine aftener på at laver smykker, og jeg elsker at finde på nye smukke designs med ferskvandsperler og halvædelsten.
Og nu kan du gøre mig kunsten efter! Vi skal nemlig lave en halskæde eller alternativt 2 armbånd sammen - du vælger selv. Der er afsat 2 timer til workshoppen, og der vil være rigeligt med tid til, at du kan fordybe dig og teste variationer af. Inspirationen kommer nemlig bedst, når man tør prøve noget forskelligt af og til sidst finde frem til sit helt eget unikke design.
Begyndervenligt
Workshoppen er meget begyndervenlig, og alle kan være med. Også selvom du måske aldrig selv har lavet smykker før. Jeg vil sørge for, at du får den nødvendige vejledning og støtte, uanset om du er nybegynder eller mere erfaren. Der vil også være færdiglavede smykker, som du kan lade dig inspirere af.
Dagens Agenda
Vi starter ud med en grundig introduktion til de gængse teknikker, du skal kende til for at fremstille smykkerne. Der vil være små finesser, som skal på plads inden start. Såsom at sætte låsen godt fast.
Du får lov til at kaste dig ud i smykkefremstillingen helt selv, men jeg vil være til rådighed med hjælp, sparring og give input til valg af sammensætning af glasperler, halvædelstene eller ferskvandsperler.
Workshoppen vil byde på en kombination af praktisk arbejde, inspiration og socialt samvær med de andre på holdet.
Du skal selv huske
Du behøver ikke selv at tage noget med, da jeg har sørget for alt udstyr. Men hvis du selv har nogle særlige smykkedele eller perler, som du gerne vil inkorporere i dit design, så tag dem endelig med.
Skal du holde et større event?
Jeg afholder også gerne smykkeworkshops for større grupper såsom polterabend, netværksgrupper, babyshower, fødselsdage osv. Bare tryk på "Ønsker du et privat event?" og udfyld formularen.
SoLab er din markedsplads, hvor din nye kreative passion starter. Vores forhåbning er, at du kommer godt fra start, når du kaster dig ud i at afprøve en ny kreativ færdighed. Vores værter holder små, intime workshops, hvor der er god tid til at spørge og gentage øvelserne…
Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.